Lucumi Oñi


Lucumi Oñi
  er afrocubansk folklore i verdensklasse.
Direkte fra Cuba kommer den enestående afrocubanske gruppe Lucumi Oñi og viser den unikke folklores fascinerende musik- og dansekulturer. Kulturer der blev medbragt af slaverne fra Afrika til Cuba for ca. 500 år siden. Den cubanske folklores musiktraditioner er helt unikke i kompleksitet, tonalitet og polyrytmik og krydres med fascinerende danseudtryk. Oplev de dragende yoruba-guder, Abaquá- logens djævledans, vild Bantú og flirtende Rumba.
Lucumi Oñi er afrocubansk folklore når det er bedst. Gruppens medlemmer er store cubanske artister med lange karrierer bag sig, Domingo Pau og Miriam Izquierdo har i en menneskealder været 1. solodansere i det verdenskendte kompagni Conjunto Folklorico National de Cuba, hvor percussionisterne Ignacio & Julio Guerra Acosta, samt gruppens sanger Boris Venencio også har været medlemmer i adskillige år. Julio Guerra Acosta har desuden været musiker i Cabaret Tropicana gennem 30 år, samt tourneret med den fantastiske cubanske sangerinde Omara Portuondo & Buena Vista Social Club.
Lucumi Oñi´s skrudlende og spektakulære show inspirerer såvel børn som musikalske kendere.

Gruppens omdrejningspunkt
er den cubanske percussionist Ignacio Guerra Acosta – en virtuos i verdensklasse. Hans speciale er den afrocubansk musikkultur i alle afskygninger. Familien Guerra Acosta rummer fremragende musikere gennem flere generationer. Her ibland Ignacio, der viste sig at være et helt særligt talent. Han startede med at spille som ganske lille og med at spille jobs i 10-12 års alderen i Havannas forskellige kvarterer. Han har været medlem af et hav af fantastiske cubanske folklorekompagnier som Conjunto Folklórico Patakín, samt det verdenskendte kompagni Conjunto Folklorico National de Cuba. Ignacio har desuden spillet med den kendte rumbasangerinde Celeste Mendoza, Tito Junco, Roberto Blanco, Alina Sanchez, Luis Carbonel m.fl.
Efter forestillingen Elegguá og de tre dronninger, mødte Ignacio kærligheden & Mikala Hoff Skovgaard, som han blev gift og har 2 døtre med. Han har således været bosat i Danmark siden 1995 hvor han har spillet med grupper som; Jazz gruppe 90, Mercy, Salsa Meets Jazz, Jorge Cordero y los Gran Daneses, Son en Taya, Sabor Tropical, Grupo Cafe, Son en Taya, Domison, samt world jazz grupper som Aché, People, Michael Heise holdet, Jazz visits med Chano Dominguez, samt med Jakob Dinesens Afrocuban Dreams,
Ignacio er desuden musikalsk leder af folkloregrupperne Lucumi Oñi med medlemmer fra hans professionelle netværk i Havanna, samt Okantomí, der har base i DK.

Musikere:
Ignacio Guerra Acosta: percussion, kor
Julio Guerra Acosta: percussion, kor
Florentino ”Coco” Acosta Rabanza: percussion, kor
Noel Guerra; percussion, kor
Boris Venencio Reyes Montalvo: folklore sanger

Dansere:
Domingo Pau
Miriam Izquierdo
Til forestillingen under Cuban Festival d. 2. september  deltager desuden
danserne; Luanda Pau, Anier Sanchez & Raisa Castro.

 

Lucumi Oñi medlemmer;
Julio Guerra Acosta
, Percussionist, f. 1946.
Blev professionel musiker i 1969, hvor han har været medlem af Conjunto Folklorico Patakín, Conjunto Folklorico National de Cuba m. fl.. Siden 1980 har Julio været ansat i den verdenskendte Cabaret Tropicana i Havanna.  Han har desuden været musiker projektet Buena Vista Social Club hvor han har fra 2000 – 2007 har spillet med den legendariske sangerinde Omara Portuondo og bl.a. på tourneer for fulde huse i USA, Europa og Asien. Sideløbende har Julio Guerra haft været på udenlandske tourneer med: Santiago Alfonso, Danza Contemporanea de Cuba, Opus 13, Tata Guines, Carrasco y su Ley, Orcestra de Jorrin og mange flere.
Florentino ”Coco” Acosta Rabanza,
Percussionist, f.  1949.
I 1971 medlem og leder af folkloregruppen Okan Ritmo, 1972-79 musiker i Conjunto Folklorico Patakín
1980 – til idag musiker i Coro Folklórico Nacional de Cuba
Noel Guerra, Percussionist f. 1985.
Sidste skud på Guerra stammen fra Cocosolo. Noel blev inicieret til aña 2011, og spiller i flere lokale grupper i Havanna..

Boris Venencio Reyes Montalvo, Folklore sanger, f. 1972.
Tidlingere musiker i Danza Contemporanea de Cuba &
Conjunto Folklórici Nacional de Cuba, I 2006 blev Boris medlem af Coro Folklorico Nacional de Cuba, hvor han stadig arbejder. Har desuden optrådt med: Omara Portuondo, Girardo Poloto, Papo Angarica, Lazaro Ross, Merceditas Valdes, Muñequitos de Matanzas, Afrocuba de Matanzas, Rumbatá, Los Ibellis, Clave y Guanguanco Y Yoruba Andabo. Sanger på Cd’en Evocación Yoruba, med gruppen Los Ibellis.

Domingo Mariano Pau Despaigne, 1. solodanser og koreograf, f. 1950.
Koreograf og danser i Conjunto Folklórico Patakín. 1976 og op til i dag, medlem af Conjunto Folklórico Nacional de Cuba som 1. solodanser, koreograf i Conjunto Folklórico Nacional de Cuba. Har desuden arbejdet i ind- og udland som solist, koreograf, og med undervisning af dansekompagnier, bl.a. den mexicanske universitetsballet, på Universidad de Autonoma de Nicaragua m.fl. De senere år har Domingo optrådt og undervist i Italien. Kunstnerisk leder og koreograf i Homenaje de Benny Moré til TV Cubana.
Turneer med Conjunto Folklórico Nacional i Spanien, Venezuela, Brasilien, Frankrig, Aruba, Ecuador, alle de østeuropæiske lande, Østrig, Martinique, Schweiz, Holland, Guyana, Tyskland, Mexico, Nicaragua, Danmark, Japan, Kina, Korea, og USA. Leder af ungdomsfolkloregruppen Alafia, som han bl.a. har været i Danmark med i 1994.

Miriam Izquierdo Hernández 1. solodanser, f. 1953.
Miriam har en lang karriere som 1. solist i Conjunto Folklórico Nacional de Cuba, hvor hun har været medlem i 36 år. Hun har gennem årene turneret til følgende lande: USA, Canada, Mexico, Peru, Colombia, Nicaragua, Tobago, Barbados, Panama, Brasilien, Venezuela, Ecuador, Guyana, Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Tyskland, England, Italien, Spanien, Frankrig, Kina, Japan, Korea, Ghana, Zambia, Mozambique, Etiopien m.fl.  Miriam underviser i dag de unge i kompagniet, samt på Conjunto Folklorico National de Cubas børneskole.

Folklore forestilling med Lucumi Oñi
2 set á 45 minutter
Yoruba
Den mest udbredte religion i Cuba er Santeria, der er en sammensmeltning af urgammel afrikansk animisme fra yorubafolket i Vestafrika og katolicismen. En tro der tilbedes i kirkerne såvel som i de cubanske hjem. Til ceremonierne spilles, danses og synges for de forskellige guder. De indviede musikere spiller på hellige batá-trommer og fremkalder i samspil med sangeren guderne én for én.
Lucumí Oñi´s forestilling starter ved at guden Elegguá, der er sendebud mellem himmel og jord og hersker over skæbnen, danser og åbner vejene for både mennesker og guder. Dernæst kommer guden Oggún, den ensomme kriger der hersker over metal og sværd.  Han kæmper sig gennem skov og krat og er altid på vagt. Han efterfølges af moderskabets gudinde Yemayá, der i sin dans imiterer havet fra det stille til de kraftige bølger. Guderne slutter med at holde en guemilere, en gudernes fest.

Congo (Bantú)er betegnelsen for en række rytmer og danse knyttet religionen Palo Monte. En blanding af spiritisme og afrikansk animisme.

Abakuá – er den hemmelige sekt kun for mænd, med dragende rytmer og skræmmende djævledans.

Rumba, yambu, columbia er rytmer, danse og sange opstået i de cubanske havnekvarterer. Man spiller på congas, cajones og catá med sange på spansk, med improviserede tekster og kor skabt til lejligheden. Rumba spilles til alverdens lejligheder fra begravelser, til spirituelle sammenhænge, ved fest og fødsel. I rumbaen udfordres kvindens og mandens relation gennem den legende dans og i den sprudlende Columbia udfordrer mændene hinanden i hurtighed og snilde.

Conga
– den cubanske karnevalsmusik der inviterer enhver.

QDQ1SWn4pI0
Comumbia Video med Lucumi Oñi, Januar 2012

 

<iframe src=”http://youtu.be/QDQ1SWn4pI0″ frameborder=”0″ width=”560″ height=”315″></iframe>
Columbia: http://youtu.be/QDQ1SWn4pI0

Rumba:

Yoruba: Chango:

Yoruba: Ochún: http://www.youtube.com/watch?v=L6UCLKvgTHw
Yoruba: Ochun og Chango:

Undervisning
Afrocubanske danse, samt populære danse som salsa, son, chachacha, mambo mv.
Afrocubanske sange, yoruba, bantú og rumba.
Percussion: yorubarytmer på batá, rumba, yambu, columbia på congas ect.

Undervisning af højeste kvalitet for deltagere på alle niveauer fra børn, unge til masterclases for professionelle dansere og musikere, samt foredrag om afrocubansk kultur.

Gruppen er i Danmark i perioden ca. 24.  august – begyndelsen af oktober 2012